byFrusig
byFRUSIG er et lille læderunivers, hvor håndværket og de klassiske teknikker er i centrum. Bag brandet står [navn], som selv designer mønstre og modeller til tasker, æsker, punge, kortholdere, brilleetuier og andre accessories.
”For mig handler det om at skabe produkter med omtanke – hver eneste del er lavet i hånden og med respekt for materialet,” fortæller hun.
Alle produkter bliver produceret i kernelæder på hendes værksted i Ringkøbing. Resultatet er tidløse designs, der forener funktion, kvalitet og en dyb kærlighed til det gode håndværk.


