Norfast
Norfast er skabt af Simone, der forener håndtegnede blyantslinjer med digitale streger og farver i sine kunsttryk. Kontrasterne mellem det præcise og det uperfekte, det analoge og det digitale, er kernen i hendes udtryk.
”Jeg finder en særlig ro i arbejdet med blyant og papir – og i spændingsfeltet mellem det enkle og det komplekse opstår mine værker,” fortæller hun.
Blomster og deres symbolske lag er en gennemgående inspirationskilde, og til DESIGNKRAFT præsenterer hun både en kollektion af fødselsblomster og nye limited edition kunsttryk. Alle tryk produceres i samarbejde med Nordlys Print på Als, på nøje udvalgte kvalitetsmaterialer som 230 g/m² mat papir og giclée-tryk på Fabriano Printmaking Rag 310 g/m².

