Sabina Pedersen
Illustrator Sabina Pedersen skaber originale træsnit og linoleumstryk i et bredt udvalg af formater og farver.
Med en uddannelsesbaggrund på Designskolen Kolding inden for grafisk design og illustration samt års erfaring fra den grafiske designbranche, arbejder hun i dag på sit eget værksted i Silkeborg.
Til designmarkedet vil hun medbringe limited edition tryk, plakater og illustrationer i farverige designs med temaer som samvær, natur, sprog og videnskab. Trykkene er lavet med omhu og respekt for materialer og teknikker, og findes ofte i små serier eller par inden for samme tema.